Prioritet af tid

For mit vedkommende var marts en måned hvor mange timer blev brugt på studiet, hvor jeg har prioriteret mit bachelorprojekt højt, og de andre kurser som jeg følger, Introduktion til Kunstig Intelligens, Databasesystemer og Grafteori også optog en god del af min hverdag. Dog fik jeg alligevel oplevet en del hvad angår floorball! 

Floorball Helsingør og mig selv

Vi afsluttede sæsonen i Helsingør som planlagt, med en god andenplads i 1. division, efter en dramatisk kamp i Rungsted som endte 12-12 i ordinær spilletid, og gik efterfølgende i straffeslag, hvor Rungsted var skarpe og hev det sidste point hjem. Dermed var vi ikke sikre på 2. pladsen efter den kamp, men efter en skrivebordssejr over PI og en komfortabel sejr over Jægerspris, sementerede vi sæsonen med 39 point, med 6 point ned til Jægerspris og Rungsted.

Personligt lavede jeg blot 14 point i sæsonen, hvilket ikke er specielt prængende, efter at jeg sidste sæson lavede hele 33 point da jeg spillede i Lyngby. Nogle kan måske tænke at det decideret er ringe af mig kun at stå for 14 point, men jeg er tilfreds med min indsats.

Jeg har ikke fået trænet så meget som jeg har kunnet ønske mig, men jeg håber på at den kommende sæson vil bringe mere kontinuitet hvad angår træning. Jeg har pendlet med en Københavner-bil som er kørt  tur/retur Helsingør for at træning, med coach Jesper Frank som chauffør, og jeg håber at det næste sæson ser ud ligeså, bare med endnu flere ture.

Floorball Danmark Herre

Slutspillet startede i marts, og kvartfinalerne endte uden de store overraskelser. Opgørene mellem Copenhagen – Team Århus og Vensyssel Hot-Shots – Frederikshavn Blackhawks gik begge i 4 kampe, men mere drama var der ikke i det. Benløse vandt over Sunds i 3 kampe, og Rødovre over AaB ligeså.

Rødovre valgte Copenhagen i semien, så Rødovre-truppen kunne nøjes med minimal transport i 3. og evt. 4. kamp, og afgjorde semien i 3 kampe hvor stabilitet og kynismen kom til udtryk i Rødovreholdet, som totalt kun lukkede 7 mål ind i semifinalen mod Copenhagen, som ellers har yderst skarpe skytter.

Benløse skulle op i mod sidste års DM-finalist Vensyssel Hot-shots, som har spillet mange DM-finaler i gennem tiden. Benløse snuppede dog billetten denne gang, efter at have vundet 2 gange på hjemmebane, og derefter tabt lørdag, men vundet søndag i Vensyssel, og dermed debut i DM-finalen for Benløse.

DM finalen skal afvikles bedst af 5 kampe (som de andre slutspilopgør), og første opgør spilles i aften i Rødovre Stadionhal kl. 19. Søndag spilles der i Ringstedhallen kl. 15, og lørdag d. 12. bliver 3. kamp afviklet i Helsinge.

Evt. 4. og 5. kamp spilles i påsken.

Floorball Streaming

Som nogle nok har opdaget, så har Benløse FC streamet deres hjemmekampe (kvartfinalen mod Sunds, og semifinalen mod Vensyssel) på YouTube, hvor enhver har haft mulighed for at følge med. Jeg har assisteret Thomas Bøge, som har været primus motor for at få livestreamingen indført for Benløse. Thomas er engageret i at få floorball udbredt til flere folk, og streaming er en god mulighed for at få flere til at blive interesseret i sporten. Kanalsport har denne sæson vist Friday Night Floorball 11 fredage denne sæson, hvilket er eneste tidspunkt man har kunne se dansk floorball i TV. Jeg ville ønske at der blev vist mere floorball.

Kanalsport gør det godt når de sender floorball, og vi håber på at kvaliteten på de udsendelser vi laver, næsten vil være lige så gode. I den kommende sæson har Thomas Bøge også planlagt at der vil blive transmitteret endnu mere floorball fra Midtsjælland, hvor der er lovet op mod 50 kampe streamet. Lad os nu se, kvaliteten af transmitteringen skal løftes, og det kræver flere ressourcer, da der skal flere hænder til at styre al teknikken bag.

Hvis du ikke har set nogle af de videoklip som Benløse endnu har lavet, så tjek dem ud her: https://www.youtube.com/user/bfcfloorball

Der vil som sagt i den kommende weekend være mulighed for at følge med på live-streaming, hvor Benløse tager i mod Rødovre i 2. DM-finale kamp, som spilles søndag kl. 15 i Ringstedhallen. Det er nok mig der styrer et af kameraerne. 🙂 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *