Benløse tog søndag eftermiddag i mod Vensyssel Hot Shots, rækkens nr. 2 mod 3, og altså lagt op til en rigtig god fight, hvilket det bestemt også blev!

Udeholdet havde et par spillere som jeg ikke før har set spille, bl.a. den svenske center-spiller, Peter Sallén, som spillede nær fuld tid. Udeholdet har hentet en ung keeper i AaB, som stod en ganske fin kamp. Begge hold kørte på to kæder, og der blev gået til stålet.

Hjemmeholdet var uden stamspillerne Jacob Bøge og Tim Jannerup. Jacob har knas med skinnebensbetændelse som er blusset op efter en hård VM-kval. Timmy fik skadet anklen i fredags, hvor Benløse vandt over Vanløse i TV-kamp. Se sammendrag fra den kampen her.

Kampens første periode blev målløs, men bestemt ikke uden intensitet eller chancer. Begge hold skabte et hav af chancer, og det var lige det allersidste der manglede, før chancer blev omsat til mål.

14 minutter inden i anden periode blev første mål sat ind, langt ude fra, af Jacob Strøm der tog chancen med en ikke speciel hård afslutning, men tilpas svær at se for keeper David de Fries som var prisgivet i situationen. 0-2 blev det også, hvor Andreas Glad foran mål volleyer bolden i kassen på en hård bold fra højre siden, flot sat ind, dog vil jeg sige, at jeg havde bortdømt målet hvis jeg havde været dommer, idet jeg mener at Andreas rammer bolden med sit blad over knæhøjde i situationen.

Vensyssel bliver herefter ramt af en 2 minutters udvisning kort før 2. periodes slutning, ukorrekt slag så vidt jeg husker. Personligt synes jeg at der ikke skulle være udvisning i situationen, og nu da dommerne valgte at dømme udvisning i netop situation, forstår jeg ikke, at de ikke har dømt udvisninger noget før i kampen, da der tidligere i kampen har været flere seancer med værre forseelser. Nå men Vensyssel får en udvisning, og Vensyssels anfører, Johan Uppström diskuterer kort med dommerne før spillet bliver sat i gang igen, hvilket fører til at dommerne også giver ham en 2 minutters udvisning for usportslig optræden. Dvs. 5 mod 3 i 2 minutter for Benløse, hvilket Emil Sørensen udnyttede på en assist af Martin Villén. Jeg fik målet på film, og du kan se målet herunder.

Jeg ved ikke hvad Johan Uppström sagde til dommerne, men det må have været slemt siden dommerne gav 2 minutter for den. Som tilskuer havde man ikke mulighed for at høre det, og der var ingen “fysisk kommunikation” (håndtegn, “fingre”, el. lign.), så jeg ved ikke hvad det skulle til for. Benløse tog chancen, og fik reduceringen.

2-2 kom aldrig, men i stedet kunne Andreas Glad gøre det til 1-3 på en resolut og hurtig afslutning i toppen af slottet. Herefter stillede Vensyssel sig længere tilbage på banen, og Benløse fik mere overtag, som resulterede i at Emil Sørensen igen kunne bringe sit hold på tavlen med en vigtig reducering med knapt 8 minutter tilbage af ordinær spilletid.

Herefter var det et par hektiske minutter, hvor der var hele og halve chancer i begge ender, ingen mål, så coach Thomas Brodersen tog time out med præcis 3 minutter tilbage af kampen. Allerede 40 sekunder efter time outen gav det pote, Andreas Bilenberg lagde en lang bold mod bagrummet ved bagstolpen, Daniel MacCabe opsnappede bolden og trampede bag mål, hvor Patrick MacCabe kom i fuld løb og firsttimede bolden i nettet fra lillebror til stor jubel for Benløse tilhængere.

Målet af Patrick tog minderne tilbage til U17 final 4 for et par år siden, hvor Patrick scorede et lignende mål, i finalen mod Outlaws i sæsonen 10/11. Der er video herfra, hvor målet er ved tiden 4:50 cirka.

Med målet til 3-3 kom troen naturligvis tilbage i Benløse, den ordinære tid rand ud, og det var en total anti-klimaks, da Carl Gabrielsson gjorde det onde ved Benløse drengene, da han satte bolden knaldhårdt i et nærmest tomt mål efter 1.18 i overtid, efter personligt først at have ramt langt forbi mål på et slagskud, men derefter modtager bolden umarkeret i toppen af slottet hvor keeper David de Fries havde fokus mod den ene side.

Vensyssel hiver derved 2 point med hjem til Nordjylland, og Benløse et enkelt, hvilket man bestemt kan være glad for, efter at have været bagud 1-3 med 9 minutter igen, på en dag hvor chancerne blev misbrugt, og fighten hård. Begge hold gjorde det bestemt til en kamp der var værd at være tilskuer til.

Toppen af tabellen siger derved (efter 14 kampe):

  1. Rødovre 36 point
  2. Benløse 34 point
  3. Vensyssel 31 point
  4. Frederikshavn 27 point
  5. Copenhagen 26 point

Og det er altså stadigvæk åbent hvilke hold der skal have hvilke pladser, da både Benløse og Vensyssel skal spille mod Frederikshavn og Copenhagen de sidste to kampe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *