Måned: oktober 2015

vMix, et par korte guider

Sidste uge tog jeg hul på vMix, som jeg indtil videre er rimelig begejstret for, idet at jeg synes at det kan en masse gode ting, og så er det meget mere pålideligt og brugervenligt end Wirecast.

Jeg har lavet 3 korte videoer, hvor jeg viser nogle simple, men ret væsentlige teknikker i vMix.

Det er rimeligt simple ting jeg demostrerer, og måske kommer der mere avancerede videoer. Jeg lavede dem rimelig ad-hoc, og havde egentlig ikke planlagt hvad der skulle ske, og derfor så er hver enkelt skridt det ikke helt gennemtænkt. I den ene video, hvor jeg ser på genvejstaster, der forsøger jeg at binde Shift som genvejstast for at toggle et overlay, for så at finde ud, at Shift alene ikke kan bindes som genvejstast – ups 🙂 Men, helt spild er det ikke, da de ting man erfarer, de fejl man støder på, specielt dem man ikke havde forudset, er dem man lærer mest af.

2 gange overligger

I gårsdagens runde af Europa League vandt FC Midtjylland flot over Club Brügge, som ellers har voldt andre danske hold store problemer tidligere, og hvor de danske hold har lidt store nederlag, men anderledes var det i aftes, hvor FC Midtjylland flot vandt 1-3 på udebane.

I aftes spillede Braga og Groningen et opgør som endte 1-0 på et tidligt mål, men det største highlight fra kampen er dog en bold som ikke kommer over stregen, men i stedet rammer overliggeren to gange, for herefter at hoppe ud. Uheldigt for afslutteren. Se klippet herunder

DR Licens – du, studerende – betal det samme som en hel familie

Jeg bor på kollegium, har mit eget værelse på 12 kvm. Jeg har heldigvis også mit eget badeværelse, men køkken deler jeg med 16 andre personer. Jeg har boet på kollegium i snart 4 år, og jeg er stadigvæk glad for det, rigtig glad. Jeg nyder at være social uden at skulle jage byen rundt for at opnå det, men i stedet så kan jeg være social, og få nogle gode venner, ved blot at være hjemme. Jeg kan selv bestemmt hvornår jeg ikke gider at være social, for så kan jeg bare sidde på mit eget værelse, og når jeg vil være social, ja så går jeg 5 skridt, så er jeg på mit køkken, hvor der som regel er nogle af de andre. Nok om kollegielivet, for det holder skam nærmest sig selv ved lige 🙂

Emnet er DR Licens, Medielicens, eller bare Licens, ved ikke hvad der er den korrekte titel for det. I hvert fald, så er det tit noget, som vi studerende diskutere, og som regel bliver vi bare enige om at vi er sure på politikerne over, at de ikke kan få ændret reglerne omkring licens, for det virker absolut ikke logisk, og her kommer det:

Det koster, halvårligt 1.230 kr. per husstand., eller omregnet, 205 kr./mnd. Jeg har åbenbart (sammen med alle mine medkollegianere), min “egen” husstand, og derfor, så skal vi hver i sær, betale det.

Jeg synes ikke at det virker fair. Vi er studerende, og ja, vi er da heldige at der er noget der hedder SU, men så mange penge har vi alligevel ikke mellem hænderne. Hvorfor skal jeg være alene om at betale det samme som en hel familie på 5 også kan nøjes med. Det virker ikke gennemtænkt.

Fakta er, at pengene der bliver skrabet ind af medielicensen, bliver brugt først og fremmest DR. Derudover dækkes også TV2s lokale stationer, Radio24syv, samt til finansiering af en række danske film og tv-projekter, og events som fx P3 Guld.

Jeg har bestemt intet i mod DR, for jeg kan godt lide at se nogle af deres programmer. Jeg synes samtidig, at der er grænser for, hvad DR skal producere. Jeg har set klip fra nogle programmet både produceret til DR1, DR2 og ikke mindst DR3, hvor min første tanke var: “Går licenskronerne virkelig til det dér?”, for det har virkelig bare været totalt åndsvagt.

I stedet synes jeg at medielicensen burde være baseret personbasis, eller på antal af personer i husstanden over en hvis alder, fx 15 eller 18 år. Altså, en medielicens på mere personligt basis. Det ville give mere mening synes jeg. Og jo, det er rigtigt at der vil være en administrationsmæssig problematik. Alternativet er at medielicens bliver betalt i gennem skat, hvilket jeg egentlig også synes ville være et godt alternativ til den nuværende løsning, idet at det administrationsmæssige ville være mere enkelt, idet at det kunne være en fast procentsats i det samlede skatte-regnskab.