Måned: marts 2016

Tanker om streamingen ved de første 2 semifinaler mellem Benløse og Rødovre

I mit sidste indlæg skrev jeg omkring vores streaming af kvartfinalerne. Vi har fremgang ift. stremaingen for hver gang, og til semifinalerne var ingen undtagelse. Vi har længe overvejet at udvidde til at benytte flere kameraer, og nu var det tid. Derfor købte vi to IP kameraer, som vi har kunne sætte op som målkameraer, et bag hvert mål.

IP kameraer

Første skridt var overhovedet at få tilsluttet dem, og få dem op og køre. Da det er et IP kamera, så er måden man får dem op og køre ved at tilslutte dem netværket, dvs. et normalt netværksstik. Der er dog den lille hage at kameraet kører PoE, hvilket står for Power over Ethernet, hvilket oversat til dansk betyder at enheden er forsynet med strøm via ethernet (internet kabel). En normal switch har som regel ikke denne feature, og man bliver derfor nødt til at købe en switch har har denne funktionalitet. Dog er priserne på PoE-switches ikke så dyre mere.

Vi fik tilsluttet dome kameraerne vores nyindkøbte switch, og næste skridt var så at tilgå kameraet fra en computer, altså reelt at se videoen kameraet sender ud, samt konfigurere kameraet. Den medfølgende manual var mildes talt sparsom, og vi kunne umiddelbart ikke se hvordan vi skulle finde ud af hvilken IP adresse kameraet fik tildelt. Derfor gjorde vi brug af den smarte app “Fing” (findes både til Android og iOS), som scannede netværket, og kunne fortælle os hvilke IP adresser som kameraerne havde fået tildelt, og vi kunne dermed tilgå dem via web browser.

Næste skridt var så at få videoen som kameraet sender, ind i vMix. IP kameraet sender et RTSP signal ud, som man kan importere til ens program, problemet var bare, at det ligger på en bestemt adresse på enheden, som ej heller var beskrevet i manualen, så derfor fik vi hjælp af google, som kunne fortælle os at adressen var “rtsp://IP_ADRESSE/tcp_live/ch0_0”, altså en lidt speciel adresse, men som giver god mening, når man først kender en 🙂

Dermed havde vi fået videostreamen fra hver af de to IP kameraer ind i vMix, så var det jo sådan set bare at bruge dem! Nok teknisk – Vi fik brugt dem i begge af de to første semifinalekampe, med succes vil jeg mene! Vi havde lidt problemer med at få justeret kameraerne så de stod præcist vandret, men den største problematik omkring kameraerne er sådan set, at de står lige bag mål, hvor folk går frem og tilbage, så kameraet altså ikke er totalt sikret.

Bitrate

Jeg skrev også i sidste indlæg at vi streamede ud med cirka 4,5 mbps. Jeg lavede flere tests, og fandt ud af, at vi sagtens kunne streame ud med 10 mbps, uden problem. Så kvaliteten skulle gerne være væsentligt forbedret når man sidder og ser streamen, fx på sit tv.

Storskærm

Om søndagen blev der spillet i hal A, hvor der er monteret storskærme, som vi benyttede med stor succes til landsstævnet. Dog kunne vi ikke få gang i dem til denne kamp desværre.

Kampene i sig selv

Kampene i sig selv er en helt anden historie, først en rimelig sikker Rødovre sejr, hvor Benløse ikke udnyttede de chancer de havde tæt under mål, og Rødovre der var kyniske. I anden kamp var det nærmest lige modsat, Rødovre kom ikke frem til mange chancer, og scorede kun på en enkel, Benløse med 4 mål, hvor 2 af dem blev scoret på hurtige omstillinger.

De næste to semifinalekampe spilles i Rødovre, hvor de tager 50 kr. for entré. Det må jeg ryste på hovedet over, for det synes jeg simpelthen er dårlig stil. Hvem end der så har stået for beslutningen om at det skal koste 50 kr. for at komme ind og se en floorballkamp, så får de tommel ned fra min side af.

Streaming – tanker fra de første kvartfinaler

Benløse og Sunds mødtes i weekenden i de første 2 kvartfinalekampe, som vi streamede til Youtube som vi altid gør.

Undervejs stødte vi dog ind i forskellige udfordringer, som man jo altid gør.

Først og fremmest, så ville vi forsøge at få gang i storstærmen som er i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted. Det viste sig dog at det system der benyttes, ikke virker for tiden. Så der spildte jeg en masse tid på at forsøge at få det til at virke. Men forhåbentlig kan vi få det til at virke til landsstævnet – nu må vi se.

Derudover var der streamingen. Youtube har generelt været rimelig stabil ift. deres service, og så alligevel, så har der været et par gange, hvor det ikke helt har gået som forventet. Det har i første omgang drejet sig om at få streamen op og køre. Det kræver først og fremmest at man har oprettet en planlagt livebegivenhed på Youtube, det er der sådan set ingen ben i, det er ligetil. Dertil kommer at der man får noget streaming-id, som man så skal benytte når man skal vælge hvilken adresse man skal streame til (i vMix). Når man så har sat streamen i gang i vMix, ja så er der en eksempelvisning af streamen i kontrolpanelet på Youtube. Her kom streamen først efter lang tids venten (flere minutter) frem, og vi kunne derefter, først igangsætte den stream som offentligheden kunne se. Normalt plejer dette kun at tage 10-20 sekunder, da det er den tid det tager for at Youtube modtager video-streamen, og gør den klar til at sende ud. Men deres system hang altså efter disse dage, og der gik et par minutter.

Så fik vi også bedre styr på lyden i vores stream. Vi havde 2 gode kommentatore på, Daniel Okholm og Ricky Andersen. De sidder begge med headset på, og det er den lyd derfra, som er den primære lyd på streamen. Vi har tidligere dog haft lidt problemer med headsettene. De er af typen SteelSeries Siberia Elite, og bliver tilsluttet via USB. Vi har derved faktisk 3 headsets tilsluttet; et hver til de to kommentatore, og 1 headset til den der sidder ved PCen (controlleren). Vi havde det problem, at hver gang vi tilsluttede dem, så dukkede hvert headset op med et nyt navn, som om at de var en ny enhed, selv om det jo var det samme headset som vi altid har brugt. Dette fik vi dog mere styr på, og vi håber i fremtiden at det vil være lettere at håndtere.

Headset: SteelSeries Siberia Elite – Billede fra: http://ecx.images-amazon.com/images/I/71itsj4gjmL._SY355_.jpg

Desuden har et ønske været for kommentatorene at man skulle kunne høre modparten i headsettet. Dette kunne vi opnå ved at benytte bus A og B i vMix. Dette fik jeg op og køre til vores stream om søndagen. Det smarte var så, at jeg også kunne sætte mikrofonlyden fra det headset jeg sad med, ud til de to kommentatorer, uden at lyden gik ud i masteren, altså til streamen. Derved kunne jeg tale til kommentatorene, uden at det kom med på streamen – smart!

Streaming setup

En helt anden ting er video-kvaliteten vi streamer ud med. Vi streamer jo ud i 1080p, men som jeg talte lidt om med Steen Houman på hans blog, så halter vi lidt på billed kvaliteten fra videokameraerne. Det er til dels også rigtigt, men den anden del af sandheden er at vi har sat vores stream til at streame ud med cirka 4500 kbps. Dette betyder altså 4,5 mbps.

Regulære TV kanaler bliver sendt med cirka 8-12 mbps, så vi ligger altså med en kvalitet som cirka er halveret ift. normal tv. Dette er dog noget vi vil prøve at forbedre. Det gælder om at fin-tune det computerudstyr vi har, så det kan trække så meget så muligt. Det kræver selvfølgelig at vi har båndbredden ud, men det burde ikke være noget problem, det kræver bare, at softwaren kan nå at encode det, og så sende det med en god stream ud, så håbet er, at vi måske kan komme op på 6-8 mbps.

Noget som vi også har forsøgt med, er at bruge lidt videoklip midt i streamen, altså fx. fra interviews, og lignende, altså ud over de replays som vi selvfølgelig viser.