Nytår!
Godt nytår alle!
Før jeg skrev dette indlæg, sad jeg og funderede over, hvad mit første indlæg i 2014 ville omhandle, og jeg er ikke kommet frem til noget specifikt.
Mange mennesker ændrer sig selv ved nytår, fx. begynder i fitness, vil begynde på en frisk, men der er bare noget jeg ikke helt har forstået, hvorfor behøver man at have en bestemt dato for at kunne ændre sig. Nå, men nok om min uvidenhed!
Mange kigger tilbage på det afsluttede år, og prøver at opsummere året i highlights, hvad enten det er sport, musik, innovation, personligt, eller i erhvervslivet. For mit vedkommende, så plejer ikke at evaluere på noget specifikt når jeg runder nytår, men én ting jeg har gjort de sidste par år, er at lytte til DJ Earworm, som hvert år samler de største pop-hits fra det forgangne år, og koger det ned til 5 minutters musik. Nogen vil synes at det er en skændsel for musik, sådan at skam-mixe numrene, men jeg er en af dem som synes at det sommetider godt kan lykkedes med at samle mange numre i ét.
Første gang man lytter til nummeret, så bliver man hurtigt forvirret – specielt hvis man prøver at synge med. Så tænker man, øhh, hvad skete der lige dér, men sådan har man det jo med alle sange første gang man hører én catchy melodi, og så første gang man hører omkvæddet kan man det jo ikke, men anden eller tredje gang, så kan man det allerede.
Men hvis du nu vover dig ud i at høre klippet jeg har indlejret ovenfor, så gør mig den tjeneste ikke at tænk så meget på selve kunsten i nummeret som helhed, men tænk at, at de numre som tracket indeholder, er nogle som har braget ud igennem radioen i løbet af det sidste år, og har fået os alle til at rocke i stolen derhjemme.