Måned: januar 2014

Pokalfinalerne live på Kanalsport

Pokalfinalerne i floorball spilles i morgen i Frederikshavn, og bliver vist på KanalSport på lørdag (og genudsendt om søndagen også), så er du forhindret i at være i hallen lørdag, så slå over på kanalsport lørdag eftermiddag, og se noget god floorball.

Damernes kamp vises fra kl. 15.50, og står som sagt mellem Rødovre og Jægerspris, så tune ind allerede 15.50, og se den spændende kamp.

Herrenes kamp starter 19.00, og står mellem de to Frederikshavn Blackhawks og Team Aarhus. Frederikshavn som er på hjemmebane, forventer jeg mig meget af, jeg forventer at se dem med stor energi fra start.

Har du ikke KanalSport i din TV-pakke, så fat mod, for deres kanal streames live på nettet, og kan ses gratis på http://kanalsport.dk/.

Pokalfinaler 2014

Pokalfinalen for damerne står mellem Rødovre og Jægerspris. Jeg må erkende at jeg ikke har set forfærdeligt meget dame-floorball, ud over VM, som blev spillet i december, hvor den sidste placeringskamp om 9. pladsen desværre endte med nedtur, da kampen blev 4-3 til Slovakiet efter overtid. Fra VM-truppen findes der blot 3 spillere fra de klubber der er i damernes pokalfinale, lidt tankevækkende, men det viser bare at holdet indsats betyder mere end de profilernes individuelle formåen i kamp. 

Jeg må indrømme at jeg tror at Rødovre trækker det længste strå i finalen, men jeg håber bestemt at kampen bliver tæt, for Jægerspis ligger godt i tabellen (2. plads pt.), og har tidligere spillet to gange mod Rødovre i sæsonen, hvor Rødovre vandt hhv. 4-3 og 8-2 (23. nov 2013). Så derved er Rødovre favoritter.

Herrenes pokalfinale bliver bestemt en gyser mellem Frederikshavn Blackhawks og Team Aarhus. I tabellen ligger Blackhawks bedst, med 7 sejre, mod Team Aarhus’ 4 sejre (dog med en kamp mindre). Frederikshavn, har gennem sæsonen været meget bølgende, hvor de har haft store nederlag mod bl.a. Rødovre og Benløse, men samtidig vundet med +10 over Copenhagen, som ellers har været stabile. Så altså et Blackhawks hold, som hvis de rammer dagen, vil vinde klart, efter min mening.

Team Aarhus har haft flere tætte kampe, bl.a. husker jeg en FNF-kamp i efteråret, hvor de var nede 3-4 med under to minutter tilbage, men vendte kampen til 5-4 mod AaB – et resultat som viste at Aarhus godt kunne spille floorball. Se highlights fra kampen her.

Tidligere på sæsonen har Frederikshavn og Team Aarhus mødtes én gang i ligaen, hvor det blev til en 5-3 sejr til Team Aarhus. Jeg spår dog stadig Blackhawks til at være favoritter – men nu må vi se, alt er åbent, og er holdene ikke ordentligt klar her tidligt inde i 2014, så kan en kamp hurtigt tabes.

Nytår!

Godt nytår alle!

Før jeg skrev dette indlæg, sad jeg og funderede over, hvad mit første indlæg i 2014 ville omhandle, og jeg er ikke kommet frem til noget specifikt.

Mange mennesker ændrer sig selv ved nytår, fx. begynder i fitness, vil begynde på en frisk, men der er bare noget jeg ikke helt har forstået, hvorfor behøver man at have en bestemt dato for at kunne ændre sig. Nå, men nok om min uvidenhed!

Mange kigger tilbage på det afsluttede år, og prøver at opsummere året i highlights, hvad enten det er sport, musik, innovation, personligt,  eller i erhvervslivet. For mit vedkommende, så plejer ikke at evaluere på noget specifikt når jeg runder nytår, men én ting jeg har gjort de sidste par år, er at lytte til DJ Earworm, som hvert år samler de største pop-hits fra det forgangne år, og koger det ned til 5 minutters musik. Nogen vil synes at det er en skændsel for musik, sådan at skam-mixe numrene, men jeg er en af dem som synes at det sommetider godt kan lykkedes med at samle mange numre i ét.

Første gang man lytter til nummeret, så bliver man hurtigt forvirret – specielt hvis man prøver at synge med. Så tænker man, øhh, hvad skete der lige dér, men sådan har man det jo med alle sange første gang man hører én catchy melodi, og så første gang man hører omkvæddet kan man det jo ikke, men anden eller tredje gang, så kan man det allerede.

Men hvis du nu vover dig ud i at høre klippet jeg har indlejret ovenfor, så gør mig den tjeneste ikke at tænk så meget på selve kunsten i nummeret som helhed, men tænk at, at de numre som tracket indeholder, er nogle som har braget ud igennem radioen i løbet af det sidste år, og har fået os alle til at rocke i stolen derhjemme.