Kategori: Floorball

Kalender-information udvidet

Sidste uge skrev jeg et indlæg (og lavede en youtube-video) om, hvordan man kan få sit holds kampprogram ind i sin kalender.

Det som ligger bagved, er som beskrevet, et script på min hjemmeside (stigaard.info), som henter data fra DGIs hjemmeside (alt efter hvilket hold man ønsker), og formaterer det, så det kan forstås af kalendere, fx. Outlooks kalender, Google Calendar, og kalender appen på iPhone / iPad.

Til sagen, så er det, at jeg har opdateret scriptet, så der nu bliver sendt mere data med videre til ens kalender, bl.a. bliver der nu vist kampnummeret og et evtentuelt resultat under beskrivelsen af hver kamp. Dette synes jeg er en temmelig væsentlig forbedring, og tjae, mon ikke der kommer flere løbende.

Benytter du kalenderen, så burde den gerne opdateres automatisk, så de nye data kommer ind.

Floorballsæsonen for alvor skudt i gang

Så blev sæsonen for alvor skudt i gang. For mit vedkommende betød det at jeg lørdag var en tur i Sunds med Benløse drengene.

Video

Jeg havde taget kamera med, så jeg skød kampen, samt et kort interview med den nye coach for Benløse, Jens Hagbarth. Som nogle kommenterede på, på dagen, så havde jeg et “stort kamera” med. Før sommerferien gjorde jeg mig en investering i dette (brugte) kamera, af modellen Panasonic AG-AC8 (billede herunder). Idéen var at man selvfølgelig kunne benytte det til at optage en masse floorball, men jeg havde også lidt tænkt at man kunne bruge det til at tage interviews og lignende. Det er et kamera som er beregnet til at have på skulderen, og denne dag fik jeg i dén grad prøvet at have det over skulderen. Lørdag aften da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke at jeg var liiidt øm, men det var trods alt efter cirka 2 timer med den på skulderen.

Panasonic AG-AC8
Kilde: http://www.dsttl.com/images/stories/cameras/Panasonic/AG-AC8.jpg

Men tilbage til floorball! Efter et par måneders sommerferie, var det dejligt at se noget god floorball, og der blev gået godt til den, denne lørdag eftermiddag i Sundshallen.

Jeg havde min bærbar med, så jeg på busturen hjem kunne redigere lidt video. Min umiddelbare idé var bare at lave en highlights video med målene fra kampen, men i hallen faldt jeg i snak med Ole (kan ikke huske efternavnet), som var i hallen som “dommer-bedømmer”. Han fortalte at der var tendens for dommere at benytte videomateriale, og spurgte om hele kampen ville komme på Youtube, som jeg tøvede lidt med at starte med at svare på. Men sagen var den, at jeg jo skød hele kampen, så jeg havde alt materialet til at uploade det. Kampen endte 3-5, en kamp hvor den nye spiller i Benløse-trøjen, Milan, fra Ungarn stod for 2 mål, hvoraf det sidste reelt var med til at lukke kampen. En spiller der udmærkede sig synes jeg var Daniel MacCabe, som i mine øjne spillede en mere eller mindre fejlfri kamp, idet at han vandt alle sine nærkampe, og holdt godt i kuglen hvorend på banen han fik bolden. På tavlen blev han noteret for én assist, men det er et bevis på at en protokol ikke afspejler kampen reelt, da Sunds ville have kommet til en del flere chancer, hvis den store og stærke knægt ikke havde været den stabile back han stod på dagen.

Jeg fik samlet highlights videoen på vej hjem i bussen, og klippet kan du se her:

Og interviewet med Jens slipper I heller ikke for:

Mit Helsingør også i kamp!

Søndag middag var det mit U17 holds tur til at få skudt sæsonen igang. Dog ikke lige den start man kunne have håbet på, da modstanderen på dagen var Benløses unge drenge, som desværre viste at de har et rigtig højt niveau. Mine U17 drenge, som er et holdfællesskab Team Nordsjælland – mellem Helsingør og Lyngby (præcis som sidste sæson), som desværre ikke har haft en træning sammen i denne sæson endnu, har en spændende sæson foran sig, hvor der er potentiale til at få nogle virkelig gode kampe. I U17 (øst) rækken er der kun 4 hold, Benløse, Copenhagen, Hvidovre, og os. Alle 4 hold med gode spillere, og der er ingen kampe der er givet på forhånd.

Jeg selv var i kamp senere på søndagen, hvor vi gæstede CBS, som på dagen holdt til i Bellahøjhallerne. Da vi ankom spillede PI-København mod Vallensbæk, som også ligger i 1. div, så der kunne vi smugkigge på hvad vi kunne forvente os. Vallensbæk løb med sejren 5-8, men langt hen i 3. periode var kampen stadig spændende.

Vores kamp blev en ren rodebutik, og specielt mine medspillere (og for den sags skyld også mig selv) havde problemer med at holde kuglen langs gulvet. Det resulterede i at CBS kom foran 2-1 cirka halvvejs inden i første periode, hvor vi derefter fik løftet os, og sendt et par kugler i kassen. Resultatet blev 2-7, og jeg selv smækkede 2 bolde i kassen, som nok burde have været 5 i stedet, med alle de chancer jeg havde. Generelt var der ingen af os der ramte topniveau i dag, men forhåbentlig er der nogen af os der gør det, når vi møder stærkere hold i rækken, hvor det er nødvendigt at vi rammer niveau.

Kommende weekend

I den kommende weekend er der også en masse floorball på programmet, både torsdag og lørdag skal jeg selv i kamp (vi ses selvfølgelig i Helsingørhallen, ikk?!).

Lørdag er der også gang i den i Ringstedhallen (vidstnok!), hvor de forsvarende mestre fra Rødovre gæster, og hvor der forinden spilles dameliga kamp mellem Benløse og Hvidovre. Der er oprettet et event på facebook, læs mere på https://www.facebook.com/events/1027671383951308/

Kampene vil også blive streamet på Youtube, så dem af jer der ikke er der i hallen, kan også følge med hjemmefra. 🙂

Få kampprogram synkroniseret med din kalender

I min omgangskreds er der mange floorball-interesserede. DaFUs overgang til DGIs platform har været meget kritiseret, mest fordi at den nye hjemmeside er svær at navigere rundt i, og man ved ikke hvor man skal lede efter de forskellige (vigtige) detaljer.

Nå men – dette indlæg var ikke en kritisering af DaFU, men til gengæld et tip til alle de spillere, holdledere, og andre folk som er interesserede i holdene rundt om i Danmark. Dette indlæg er faktisk ikke floorball specifikt, men er faktisk nyttig for alle de sportsgrene som benytter sig af DGI til at varetage turneringsplaner. DGI har også en app både til iOS og Android, som hedder Min Idræt, hvor du også kan finde kampprogrammer inde, men der er ingen funktion til at få dem overført til din kalender..

Ideen med denne guide er, at du har muligheden for at hente det kampprogram som ligger på DGIs hjemmeside for et specifikt hold ned til din kalender og derved smartphone, så du altid har den med dig.

Linket som du skal benytte er følgende: (husk at indsætte dit hold ID)

http://stigaard.info/floorball/matches/teams/HOLDID/matches/webcal

 

Hvis du har en iPhone, og altså ikke benytter Google kaleder, så der i beskrivelsen af videoen nogle trin til at opnå det samme som ved Android.

Januar måned i studiernes og skiferiens tegn

Januar måned er en ganske særlig måned, der sker rigtig mange ting for mange folk, og for mit vedkommende er det ligeså!

Et nyt år er blevet taget hul på, og for mange mennesker betyder det nytårsforsæt. Jeg har aldrig helt gjort så meget ud af nytårsforsæt, og denne gang er ingen undtagelse. Til gengæld så er januar måned fyldt med en masse gode ting, i form af 3 ugers kursus og skiferie. Læs mere