Kategori: Sport

Få kampprogram synkroniseret med din kalender

I min omgangskreds er der mange floorball-interesserede. DaFUs overgang til DGIs platform har været meget kritiseret, mest fordi at den nye hjemmeside er svær at navigere rundt i, og man ved ikke hvor man skal lede efter de forskellige (vigtige) detaljer.

Nå men – dette indlæg var ikke en kritisering af DaFU, men til gengæld et tip til alle de spillere, holdledere, og andre folk som er interesserede i holdene rundt om i Danmark. Dette indlæg er faktisk ikke floorball specifikt, men er faktisk nyttig for alle de sportsgrene som benytter sig af DGI til at varetage turneringsplaner. DGI har også en app både til iOS og Android, som hedder Min Idræt, hvor du også kan finde kampprogrammer inde, men der er ingen funktion til at få dem overført til din kalender..

Ideen med denne guide er, at du har muligheden for at hente det kampprogram som ligger på DGIs hjemmeside for et specifikt hold ned til din kalender og derved smartphone, så du altid har den med dig.

Linket som du skal benytte er følgende: (husk at indsætte dit hold ID)

http://stigaard.info/floorball/matches/teams/HOLDID/matches/webcal

 

Hvis du har en iPhone, og altså ikke benytter Google kaleder, så der i beskrivelsen af videoen nogle trin til at opnå det samme som ved Android.

EM håndbold i Januar

Det er blot få uger siden at VM for kvindehåndbold blev spillet, hvor de danske kvinder hev en flot bronzemedalje med hjem, et resultat der er ganske fornuftig.

Der er under to uger til at Danmark er vært for EM håndbold 2014, som løber af staben 12.-26. januar. Kampene bliver spillet i de store haller rundt om i Danmark, bl.a. Aalborg, Herning og København, så der er rig mulighed for at være fysisk til stede og se en kamp eller to! 🙂

Hele nationen vil være samlet til denne turnering, og vi alle håber på at vi kan gentage successen fra 2012, og vinde guld endnu engang.

Danmark spillede også VM for herrehåndbold i 2013, hvor Danmark gik i finalen, men fandt sin overmand, da vi mødte Spanien, hvor kampen endte 35-18 (det var IKKE sjovt at sidde og se!).

Herunder er en kort video fra EM 2012, hvor Niklas Landin scorer mod Serbien – mon han kan gøre dette igen, vi får se 😉 PS. jeg ved godt der mangler et nutids-r i titlen på videoen, men det er ikke min video 🙂